Undersøgelser viser at én delebil erstatter seks privatejede biler. Det betyder mindre luftforurening, mindre støj, mindre CO2, mindre trængsel på vejene, og frigivelse af plads, så byens rum kan bruges til andet end parkeringspladser. Og så er der alle de personlige fordele. Der er færre omkostninger og mere fleksibilitet forbundet med at dele en bil, fremfor selv at eje. Men det kan også være en jungle. Allerede nu er der mange forskellige typer delebilsordninger at vælge imellem. Der er både delebiler, bybiler og nabobiler. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige typer, og hvilke er gode til hvem og hvornår? 

Første skridt: at hoppe på delebilsvognen
Jeg tror nok, jeg engang har svoret, at vi aldrig skulle have en bil. I hvert fald ikke så længe, vi boede i byen og havde mulighed for at cykle, gå og tage offentlig transport. Derfor har det også taget mange år at erkende, at det nogle gange bare er nemmere med en bil. F.eks. når vi tager i familiens sommerhus, som ligger flere kilometer fra den nærmeste busrute. Eller da vi købte en sofa på DBA, som skulle fragtes hjem – og ikke kunne være på ladcyklen. Eller da vi skulle hente vores nye høns ude i Stenløse. Alle situationer, som måske ikke er umulige, men i hvert fald væsentligt mere besværlige, uden en bil. Så til sidst besluttede vi os for at kaste os ud i “Projekt Delebil”. Rejsen er kun lige begyndt, men erfaringerne er indtil videre positive. Først med nabobiler, og nu som medlem af en decideret delebilsordning. For det viste sig hurtigt, at en delebil ikke bare er en delebil. Og at der er stor forskel på, om du skal køre nogle lange ture få gange om året, eller i højere grad skal bruge en bil til at komme hurtigt og nemt rundt i byen.

Foreningen “Danske by- og delebiler” har inddelt de forskellige delebiler i tre typer: delebiler, bybiler og nabobiler.  

Klassiske delebiler
Der er først og fremmest de helt klassiske delebilsordninger, hvor du melder dig ind i en delebilsforening eller en lokal nabo-ordning. Den tekniske betegnelse er “delebiler med fast stamplads”, og det betyder sådan set bare, at du henter og afleverer bilen det samme sted (i modsætning til bybilerne). Det er især en god løsning, hvis du skal bruge bil relativt ofte, og det er nok den ordning, der minder mest om at have egen bil. Ofte betaler du både for et månedligt abonnement, tidsforbrug og kilometerpris. Til gengæld er kilometerprisen lav sammenlignet med f.eks. bybilerne. Og sammenlignet med hvad det koster at eje sin egen bil, kan det økonomisk hurtigt betale sig! Du slipper nemlig for udgifterne til benzin, reparationer, syn, forsikring og afgifter – for ikke at tale om købsprisen for selve bilen. Det betyder at det i gennemsnit koster 5 kr. pr. km at køre i en delebil. Ejer du derimod din egen bil og kører du under 12.000 – 15.000 km om året (afhængigt af bilstørrelse), vil din samlede biludgift være over 5 kr. pr. km. Og kører du under 5000 km om året, vil prisen være på omkring 10 kr. pr. km.

Men når det er sagt, så kan det uden tvivl synes dyrt at skulle betale for kilometer og tidsforbrug, hver gang du skal ud og køre. I modsætning til hvis du ejer din egen bil, er den fulde pris for hver enkelt køretur med en delebil nemlig meget synlig. Det har dog også en miljø- og klimamæssig gevinst. For os, er prisen i hvert fald medvirkende til, at vi kun vælger bilen i de situationer, hvor det rent faktisk er nødvendigt – som et supplement til, og ikke en erstatning for, offentlig transport eller cyklen.

En anden fordel ved de klassiske delebilsordninger er i øvrigt, at du ofte har mange forskellige biltyper at vælge imellem, alt efter om du står og skal bruge en stationcar, en mini, eller måske endda en varevogn til den der brugte sofa fra dba. Ofte kan du også vælge mere miljøvenlige biler, såsom elbiler og hybridbiler. Vi har f.eks. forelsket os fuldstændig i hybridbilerne og drømmer om at prøve en tur i en Tesla en dag!

Her kan du prøve klassiske delebiler:

LetsGo – www.letsgo.dk

Nabobiler
En anden form for delebilisme er privat biludlejning, også kaldet nabobiler. Nabobiler fungerer lidt ligesom AirBnB, blot med biler i stedet for boliger. Det var den første form for delebilsordning, vi kastede os ud i. Fordelen ved nabobiler er, at du ikke betaler noget månedligt abonnement, men udelukkende betaler for bilen, når du skal bruge den. Det gør nabobiler særligt gode til lange ture og hvis du kun skal bruge bil en gang imellem, f.eks. til ferien. Generelt er bilerne lidt mere besværlige at booke end de klassiske delebiler, da du selv skal ind og finde en egnet bil på hjemmesiden og anmode ejeren om at leje bilen i den bestemte periode. Udlejer fastsætter selv prisen, og man aftaler selv tid og sted for overdragelse af bilen. Til gengæld er der noget hyggeligt og tillidsfuldt over den personlige kontakt med bilens ejer, og vi nåede f.eks. at leje den samme bil af samme ejer op til flere gange.

Her kan du prøve nabobiler:

GoMore – www.gomore.dk

SnappCar – www.snappcar.dk

Bybiler
Bybilerne er den nye elev i klassen – og de er selvfølgelig eldrevne. De første kom i 2015, og de udbydes endnu kun i København. I modsætning til de klassiske delebiler, har bybilerne ikke en fast stamplads, men fungerer som et “free-flow” system. Når man skal bruge en bil, går man blot ind i sin app, finder den nærmeste bil og booker den med det samme. Og når man er færdig, kan man efterlade bilen der hvor man er, så længe det er inden for zonen. Bybilerne er derfor rigtig gode til de små, korte ture i byen. Der betales hverken for strøm, kilometer eller abonnement (dog måske et oprettelsesgebyr), men udelukkende for den tid, man bruger. Det koster ofte 3,50-4,00 kr. i minuttet.

På den måde fungerer bybilerne mere som et alternativ til taxa, bus og tog – eller som en ny gren inden for byens fælles transportformer.

Her kan du prøve bybiler:

Drive Now – www.drive-now.com

Green Mobility – www.greenmobility.com