De bedste genbrugsbutikker i Stockholm
Der er et hav af gode genbrugsbutikker i Stockholm. Men hvis du har begrænset tid, anbefaler vi at lægge shoppingrunden på Södermalm. Her ligger en masse af de gode vintage- og secondhandbutikker side om side, især koncentreret om Hornsgatan, populært kaldt ”SOFO”-South of Folkungagatan.
Her finder du både de store charity-butikker, som Stadsmissionen og Myrorna, hvor du kan lave gode fund til små penge, og her ligger de små eksklusive – og lidt dyrere – vintagebutikker, hvor varerne er nøje udvalgt.
Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75
Først på ruten – og højest på ranglisten over de billigste velgørenheds butikker – ligger Stadsmission på Skånegatan (der kommer én til på ruten). Stadsmissionen svarer lidt til Folkekirkens nødhjælp, men kvaliteten er meget svingende fra butik til butik. Denne har en kæmpe fundfaktor. Udvalget er stort og varierende og priserne særdeles rimelige. Vi købte et fantastisk silkesæt fra 00´erne og en skøn 70´er festkjole i ægte nylon. Her er der også en god chance for at finde dine nye, brugte yndlingsjeans, i sær hvis du er til ACNE. Priserne og det store udvalg gør denne forretning til en favorit.
NUDIE Jeans, Skånegatan 75
10 meter ned af gaden ligger NUDIE Jeans, som falder lidt udenfor konceptet, da de også sælger nye, økologiske jeans. De skal alligevel med, da de har et bæredygtigt koncept, lækre jeans og et reparationsværksted. Sympatisk!
POP Stockholm, Skånegatan 73
Yderligere nogle skridt ned af gaden ligger vintagebutikken POP Stockholm med tøj og accessoarer från 1950-90-talet. Velkommen til Swinging London i 1960´erne! Gennemført med ansatte i 60´er frisurer. Fører også det brittiska märket POP.
Emmaus Vintage, Peter Myndes Backe 8
Herefter begiver vi os langs Götgatan mod Horngatan, der er én lang paradegade for vintage. På vej derhen kommer vi forbi Emmaus Vintage på Peter Myndes Backe 8, velassorteret og lækker med yderst rimelige priser. Retro, gammelt og næsten nyt. God stemning og store chancer for at finde festkjolen, blusen med kant eller dine nye, brugte yndlingsjeans. Kan klart anbefales! Kik også ind på “almindelige” Emmaus lige ved siden af – her er tøjet endnu billigere, men mindre kritisk udvalgt.
Röda Korset, Hornsgatan 54
Første stop på Hornsgatan er Röda Korset
Her kan du finde en del mærkesvarer, men ikke vintage. Billigt. Langt mellem guldkornene, men mulighed for fund.
Stockholms Stadsmission, Hornsgatan 58
Lige ved siden af Røde Kors ligger endnu en Stadsmission. God til nips, vinyl, legetøj og adventslysestage. Der er også masser af mere eller mindre slidt tøj i svingende kvalitet. Billigt!
Judits second hand, Hornsgatan 75
At gå i Judiths er at træde ind i en verden af forfinet luksus og god stil, hvor alt er gennemført og den grå verden udenfor synes fjern. I Judits ved de, hvordan man præsenterer genbrugt tøj – og hvordan man udvælger det. Man har fuldstændigt styr på trenderne og kender sine klassikere. Frakker, gamle designsolbriller – og sko, smukt festtøj og forfinet casual – her finder du såvel den gamle Dior taske som forrige sæsons udvalgte tøj. Hvis du er i Stockholm, så forkæl dine øjne med et besøg i Judiths, også selv om budgettet ikke er til at fylde indkøbsposen i denne butik.
Filippa K second hand, Hornsgatan 77
Har alt det bedste, hvis man er til Filippa K. Ved hvad de ska have for det, men prisvært i forhold til at købe nyt.
Herr Judith, Hornsgatan 65
Ligesom i Judiths second hand er der her tale om nøje udvalgt kvalitet, og det lokale sortimentet fra private sælgere bliver suppleret med varer fra USA, England og Italien. Vintage og moderne mærkestøj udstilles smukt og sikkert med sans for komposition.
Myrorna, Hornsgatan 96
Mest nips; lampeskærme, bøger og tavlerammer.
Beyond Retro Zinkensdamm, Brännkyrkagatan 82
Sveriges største vintagekæde, hvor tøjet er importeret fra USA. Farver, mønstre og gode priser. Beyond Retro genanvender materialer og syr nyt af flotte stoffer i udtjente modeller. Høj trendfaktor og mulighed for fund, især hvis du kan lide at være lidt farvestærk og stikke ud!
På Hornsgatan och omkringliggende kvarter er der tæt med vintage. Her finder du blandt andet:
Stockholms Stadsmission Second Hand, Skånegatan 75
POP Stockholm, Skånegatan 73
Emmaus Vintage på Peter Myndes Backe 8
Stadsmissionen, Hornsgatan 58
Brandstationen, Hornsgatan 64
Herr Judith, Hornsgatan 65
Judiths, Hornsgatan 75
Filippa K second hand, Hornsgatan 77
Myrorna, Hornsgatan 96
Ruth och Raoul, Hornsgatan 116
Beyond Retro, Brännkyrkagatan 82.