Spis din by – det er VILDT lækkert!

fffff
 
julie_swane
Julie Swane, arkitekt og ukrudtsentusiast

Forfatter og urteguide Julie Swane synes, at vi skal lade stå til. I hvert fald når det kommer til natur i byen, som skal have lov til at sprede sig og gro, uden at den straks skal tæmmes eller styres.

Julie Swane har en agenda om, at vi ikke snydes fra de vilde oplevelser og nærheden til naturen blot fordi vi bor i byen. Hun er oprindeligt arkitekt, men har valgt tegnestuen fra for at hellige sig sin store passion: At kæmpe for mere biodiversitet i byen og lave mad af vilde planter.

Hvorfor er det lige, at vi skal spise alt det ukrudt?

“Det er godt for os, det er godt for naturen, og det giver oplevelsen af byen en helt ny vinkel. Når vi lader vilde planter brede sig i det urbane rum, får vi mange flere forskellige arter, og vi får glæde af en større varietet af planter. Og hvis du vil have biodiversiteten ind i dit eget system, er det en god idé at spise vilde planter. Til forskel fra de dyrkede planter, har de vilde planter klaret konkurrencen med alle de andre arter. Planter, der ikke er blevet nurset, indeholder vigtige bitterstoffer, som vi ikke kan få på andre måder. I konventionel mad har vi luget ud i bitterstoffer og fremelsket det søde. Den måde, hvor vi dyrker vores mad med kunstgødning, snyder os for nogen af den næring, som vi finder i vilde planter.”

“Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt.”

Naturen ændrer sig drastisk
Grundlæggende er det godt for naturen, at vi sanker, fortæller Julie Swane. At sanke er at høste byens vilde planter. Mange gør det allerede lidt ved at gå på kantareljagt eller samle bær om efteråret. Men naturen er et stort spisekammer med mange muligheder. En del af de planter og vilde urter, der er spiselige, er enten på Naturstyrelsens liste over arter, der breder sig kraftigt eller er invasive og som man gerne vil af med.

dsc_0103

 

“Der er et slags Holocaust på udvalgte planter. Der er fokus på invasive arter, f. eks. japansk pileurt og hybenrose, der nærmest skal udryddes. Man glemmer, at grunden til at de kvælstofelskende arter breder sig er fordi landbruget importerer næringsstoffer til f.eks. svin, som spredes og dermed skaber overgødskning – derfor ændrer naturen sig så drastisk.
Jeg synes, det er synd på den måde at dæmonisere planterne for at udnytte ressourcerne. Vi må starte et andet et andet sted og overveje, hvilke betingelser vilde planter skal have i det urbane rum. Og i mellemtiden kan vi med fordel spise os tykke og fede i kvælstofselskende planter som brændenælder, havtorn og mælkebøtter,” opfordrer Julie.

Men er det ikke giftigt med al den forurening, som de vilde planter er udsatte for i byen?

“Forureningsaspektet var faktisk det emne, der var sjovest at gå i dybden med, da vi skrev bogen SANK. Vi vidste godt, at det er den største bekymring og barriere for folk, i forhold til at sanke, udover, om man er risikerer at gøre skade på naturen. Derfor fik vi lektor Jacob Magid fra KU til at bidrage med sin forskning om emnet. Og konklusionen er, at vi faktisk godt kan pakke angsten for forurening helt væk. Hardcore forskning viser, at det er farligere at trække vejret end at spise noget grønt, der har vokset i byen, faktisk mindst 1000 gange så farligt. Grunden til det er, at planter optager forsvindende lidt tungmetaller, da de jo ikke har fedtvæv. Så ja, du må gerne spise æbler fra din egen have!”

havtorn
I følge Jyske Lov må man samle så mange råvarer i naturen, som man kan have i sin hat.

 

Lad det stå lidt vildt
Vi skal gøre plads til de naturlige overgange i landskabet, ikke inddele det i skarpe rum, mener Julie Swane. Lære at nyde det vilde. Plukke nogle vilde grene i stedet for at købe en konventionel buket til værtinden.

“Der er en glæde ved at få en buket, en smuk blomst eller gren nogen selv har plukket, og samtidig kan man lære planterne at kende. Eller hvorfor ikke plukke en buket brændnælder til værtinden, for at rykke lidt ved tingene. Det koster mange ressourcer at opdyrke konventionelle købeblomster, og samtidigt snyder vi os selv for den oplevelse, det er at selv finde planterne i sit lokalområde.”

dsc_0056

Hvad er det bedste ved at sanke, og hvorfor går du så meget op i det?

“I mit arbejde bruger jeg nogle af de ressourcer, som andre bruger en masse tid på at bekæmpe; nemlig ukrudt. Det er en sanselig nydelse, og giver konkret nytte og en daglig lykkefornemmelse, når man ser ting spire frem. Sankning giver basal tryghed – går alt galt er jeg altid i stand til at få et måltid mad. Jeg går ind for, at vi bliver mere selvforsynende, både med vilde og dyrkede spiselige planter. Det kan vi sagtens i byen. Vi kan også have høns og avle vores egne kaniner! Det skal ikke være en hindring at bo i byen, hverken når det kommer til de fede naturoplevelser, eller at have en større selvforsyning af mad. Og så elsker jeg det vilde…”

Julies yndlingssteder at sanke i København
“Mine yndlingssteder til sankning i København er Valbyparken og Dragør Strand. En stor del af planterne står vildt, der er buske og træer, og ind i mellem “slår” de, det vil sige, at der kommer nye urter.”


sanker.dk kan du se, hvilke planter du skal kigge efter i de forskellige måneder, og hvor det er godt at sanke. 

byhøst.dk finder du en kort vejledning i at komme godt i gang med at sanke. 

Vil du have den fulde guide til de spiselige planter med perspektiv på forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik, så køb Julies og Johanne Stege Bjørndahls smukke bog SANK.  Så får du også lækre, eksotiske og nemme opskrifter til at bruge de vilde planter hele året rundt.

featured3


 
OM JULIE SWANE

Familie: Mand – Nicolai. Datter – Sonja. Hund – Snus

Bor: Christianshavn

Senest læste bog: “How to grow fresh air” (som jeg er ved at oversætte til dansk)

Yndlingsurt: Japansk Pileurt

Medforfatter til bøgerne SANK og Mad med Gran med Johanne Stege Bjørndal, arkitekt og urban urteguide. Arbejder i Botanisk Haves butik, oversætter plantebøger, afholder kurser for Ældresagen om naturoplevelser og demens. Og er lige udkommet med “fOkus kalender”, der er trykket på bæredygtigt papir hos trykkeri med egen vindmølle.

Scroll to Top