Hun er kåret til at være en af Europas 40 mest lovende ledere under 40 år, tidligere miljøminister for SF og nu MF´er for de Radikale.

Hendes grønne hjertebarn er en omstilling til cirkulær økonomi, hvor alle råmaterialer indgår i kredsløb, og al produktion foregår med vedvarende energi.

Vi har sat Ida Auken stævne i hendes hyggelige kontor på Christiansborg. Her, hvor Svend Aukens gamle lænestol i øvrigt har en hædersplads, tager vi en snak om, hvad det gode bæredygtige liv er, og hvilke grønne kampe, der er vigtige lige nu.

I 2016 fik vi Brexit og Donald Trump. Er den globale klimakamp aflyst, og går verden under nu?

Nej, den går tværtimod op i gear, og mange mennesker vågner op til dåd. Indtil nu er der mange, der har tænkt, at der ikke er afgørende forskelle i politik, at det ene kan være lige så godt som det andet. Men nu har vi da i hvert fald fået et generelt wakeup call.

“Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år.”

Selv har jeg besluttet, at 2017 bliver et godt år. Trump kan jo gøre hvad han vil for at stoppe omstillingen til grøn energi, men når sol- og vindenergi er billigere end kul i 48 stater, så får han altså svært ved det.

Det gør mig også optimistisk, at flere mennesker er mere optaget af at få service, end af at eje et produkt. Det er f. eks. ikke længere samme status i at eje en bil – jeg hørte en ung mand sige til sin far, at han ikke ville ha en bil. Han ville hellere have adgang til en Tesla, når han skal på date, en varevogn når han skal flytte og en lille bybil, når han bare skal ind til byen – og i øvrigt gider han ikke parkere den. Ejerskab og frihedsbegrebet har forandret sig i vores bevidsthed.

Det skifte, der er sket dér, gør at erhvervslivet nu har fundet ud af, at miljø og vækst kan hænge sammen på nye, kloge måder.

Du siger, at vi skal dele, bytte og leje i stedet for at eje. Skal vi allesammen flytte i kollektiv med fælles tandbørste?

Det tror jeg ikke. Bevægelsen for en grøn omstilling har gennemgået et identitetsskifte, fra at være identitetspoliti, hvor man skulle være venstreorienteret og have ensrettede holdninger, og i øvrigt være meget moraliserende overfor dem, der ikke mente det samme – til at være en bevægelse, der handler om muligheder. Det er ikke sådan, at du ikke længere kan rejse eller spise eller have det sjovt, for du kan gøre det på en klog måde, og med omtanke for dem, der kommer efter dig. Vi skal leve livet og bruge verden. Jeg blev grøn fordi jeg elsker livet – ikke fordi jeg hader det.

Men er det ikke nødvendigt, at vi giver afkald på mange af vores forbrugsgoder, hvis vi skal sikre kloden for kommende generationer?

Når vi eksempelvis vælger at have adgang til en funktion, i stedet for at eje et produkt, bruger vi meget færre råmaterialer. Der sker også det, at når du ikke ejer din telefon, men firmaet gør, så sørger de for, at den holder længere, den ville kunne opgraderes og repareres, og man ville kunne genanvende alle delene. 

“Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!”

Når producenterne ejer produkterne og dermed råmaterialerne, ender de også det rigtige sted bagefter. Hvorfor skal vi egentlig eje vores køleskab, fjernsyn og opvaskemaskine, hvis vi er sikret adgang til dem de næste 10 år? I den nye økonomi går vi fra at være forbrugere til at være brugere. I stedet for at vi bruger noget op og så smider det ud, så bruger vi noget, der er designet til at kunne blive brugt af mange. Bedre produkter i en bedre kvalitet, og billigere. Det er da en slags miljøpolitisk kinder-æg!

Hvordan vil du definere det gode, bæredygtige liv?

Det er som om, vi først lige er gået i gang med at tænke over, hvad det gode liv er. Vi har alt for længe reduceret menneskelivet til, at vi skal være forbrugere eller producenter. Hvis ikke vi gik på arbejde for at tjene penge, eller var ude og shoppe for at bruge dem, så havde vi svært ved at se, hvad vi egentlig var. Og når man sad til en middag, var det første, man blev spurgt om, hvad man lavede, som i hvilket job man har.

“Jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af.”

Jeg kunne godt tænke mig at tale om, hvad vi også er, altså jeg er en utroligt halvdårlig hyggepianist, og det bliver jeg simpelthen så glad af. Eller jeg er en mor, som kan lide at bygge lego med mine børn. Eller jeg er en ven, der forhåbentlig altid har tid, når man ringer. Tænk, hvis vi begyndte at definere os på den måde. Så tror jeg, vi kommer tættere på, hvad det gode liv er.

Hvilke er de vigtigste politiske kampe, vi skal tage lige nu?

Der skal være en klar politisk retning mod, at vi som samfund skal blive fri af olie og gas.
Det er afgørende, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan have vished for, i hvilken retning vi bevæger os, at samfundet ikke lige pludseligt går en anden vej. Pensionskasser, banker og andre investorer skal trygt kunne lægge sine kræfter og investeringer i en grøn omstilling, og den tryghed er meget vigtig at holde i live politisk.

Og så har jeg en vision om, at vi skal være fri for affald i 2050. Danmark har alle forudsætninger for at blive et foregangsland for cirkulær økonomi, hvor vi laver partnerskaber med fødevarevirksomheder, industrien og byggebranchen og undgår affald. Dels fordi vi er et designland, der har fundet ud af at gøre det cirkulære lækkert. Vi er veluddannede og har dygtige håndværkere, med kompetencerne til at lave cirkulær innovation. Og så har vi en befolkning, som ikke oplever det som et overgreb, men som er stolte af at være et grønt land.

“…vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger.”

Mit håb er, at langt flere kan se, at ja, en omstilling er fornuftig på mange forskellige måder.

Det er fornuftigt på grund af klimaet først og fremmest, fordi vi har et ansvar for vores børn, og vi skal betale vores egne regninger. Det er fornuftigt for sikkerheden, da vedvarende energi er en sikrere energiform end at skulle importere olie fra Mellemøsten eller gas fra Rusland. Og det er fornuftigt fra et økonomisk perspektiv, fordi man får en masse gratis ressourcer, man kan høste, i stedet for at skulle hive dem op af jorden under dyre og beskidte forhold.

Hvilke kampe vælger du derhjemme i en travl hverdag?

Jeg har så mange kampe på mit arbejde, så jeg prøver at lade være med at lade det blive til en kamp derhjemme. Der er mange ting, der helt naturligt gør mit liv lettere. F. eks. er jeg heldig at have et job, der giver mig råd til en måltidskasse, der gør, at jeg meget sjældent har madspild. Jeg prøver at købe færre ting af en god kvalitet, jeg cykler og bruger delebilsordning. Og så køber jeg økologi når jeg kan, for jeg vil gerne have at mine to drenge også skal kunne få børn en dag, så jeg ser ingen grund til at hælde unødige sprøjtemidler i dem.

“Det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.”

Det hele bliver så i sidste ende ophævet af, at jeg har et job, hvor jeg flyver meget, så det ville ikke være godt, hvis alle havde mit CO2-regnskab.

Du ser altid skidegodt ud. Er tøjet din svaghed, eller er du hardcore bæredygtig i din garderobe?

Jeg skal ikke kravle op på en høj hest med mit tøj. Det er ganske svært, synes jeg… Men jeg prøver at købe tøj, som jeg også vil gå med om 10 år, og det lykkes jeg ret godt med.

Og så har jeg en svigermor, der kan sy og få repareret. Hun har en tilgang til verden, som jeg er meget fascineret af. Hun smider aldrig mad ud nogensinde, og hun reparerer alting. Det er en ordentlighed, som jeg gerne ville kunne leve op til.

Har du en opfordring eller godt råd til Sustainable Livings læsere? 

Ja, det betyder noget, hvad vi vælger. Vi kan stemme med fødderne og vores forbrugsvaner. Det sender jo et meget klart signal til politikere og beslutningstagere, hvad vi stiller af krav, og det giver de grønne kræfter på Christiansborg legitimitet til at sige, at ønsket om en omstilling er forankret i befolkningen. Og så giver det bæredygtighedsdirektøren i en virksomhed legitimitet til at sige, at forbrugerne vil have det, og er det, der får os til at rykke i den rigtige retning.

---

Tilbage til forsiden