Hvorfor eje dine jeans, hvis du kan lease dem og altid få dem udskiftet med en ny model, når du ønsker det?
Du kan altid være med på moden, og firmaet bag produktionen får samtidig incitament til at lave bukser af gode råmaterialer, der kan genanvendes igen og igen.
Modens paradoks
Konstant fornyelse og dermed hurtig forældelse er i en vis grad forudsætningen for modens magi. Forbrug og smid ud! Men “fast fashion” indebærer et gigantisk forbrug af råmaterialer, vand, sprøjtemidler og giftige kemikalier, og produktionen sker ofte under kummerlige arbejdsforhold i leverandørlandene.
Derfor giver det på alle måder god mening, at vi skal recycle vores råmaterialer, i stedet for at smide dem ud efter brug.
Og at leje sine jeans kan være en af vejene mod det mål. Hos Sustainable Living håber vi derfor, at der kommer endnu flere tøjproducenter ind på denne bane.
Sådan leaser du dine jeans
Det koster 20 Euro (ca. 150 kr.) at oprette et medlemsskab hos Mud Jeans, når man vil leje sit første par jeans.
Du får så dine lækre nye bukser tilsendt og betaler herefter 7,5 Euro (ca. 50 kr.) om måneden i minimum et år (efter et år ejer du bukserne, hvis du ikke vil bytte dem til en ny model).
Herfra har man tre valgmuligheder:
Du kan bytte til nye bukser
Når du vil have en ny model, det er igen blevet in med vidder i buksebenene eller du har brug for en anden farve, så sender du de gamle jeans tilbage og får dit nye par. Du fortsætter så med at betale 7,5 Euro om måneden i leje.
Du kan beholde de samme jeans
Du beholder de samme bukser så længe du har lyst, fordi du er glad for dem, og de efter et år er dine!
Du kan opsige abonnementet og returnere dem
Man kan stoppe samarbejdet med Mud Jeans ved at returnere sine jeans og ikke få nye.
Vælger man at returnere sine jeans til Mud Jeans efter brug, får man et gavekort på 10 Euro. Og virkomheden genanvender råmaterialerne til nye jeans.
Alle Mud Jeans produceres i øvrigt i økologisk- og genbrugsbomuld.
Du kan lease dine jeans hos Mud Jeans her.
God fornøjelse!
Ps. Rygtet siger, at 30{ae8b515b702211f8da27fffec0d7e60933e93a1aa3cfc3f1f1efced806c3905e} af tøjet i vores klædeskabe ikke har været brugt det sidste år. Så husk, at du kan aflevere tøj, du ikke bruger flere steder, så det kommer andre til gavn eller genavendes. Hos fx. Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Frelsens Hær, Red Barnet eller Blå Kors sælges det i genbrugsbutikkerne, men de store begynder også at se værdien i at genbruge tøjfibrene, så nu kan du også aflevere dit gamle tøj hos fx. H&M
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]