Entusiasmen er ikke til at fornægte. Niklas fra Sustainable Living har testet appen“Too Good To Go” og kan næsten ikke få armene ned af begejstring over konceptet og det udbytte han fik.

“Forleden fik jeg 2 franskbrød, 3 rugbrød og nogle boller for kun 49 kroner! Det eneste jeg skulle gøre var at bruge Too Good To Go appen og cykle forbi den lokale Emmerys lidt efter lukketid,” fortæller Niklas.

Appen Too Good To Go
Konceptet er supersympatisk og bæredygtigt: Spis take-away til nedsat pris, og hjælp restauranter og bagerier med at sælge deres overskud af fødevarer.

Via appen bestiller man dagens goodiebag, som indeholder noget af det, som butikken ikke fik solgt på dagen. I appen kan man søge på postnumre, butik, genre m.m.

Der er gode chancer for at få posen fyldt op med velduftende bagværk på vej hjem fra arbejde, da rigtigt mange bagerier er tilmeldt appen. Og det er da også helt klart på brødfronten, at Too Good To Go scorer højest. Der er også restauranter tilmeldt, men her kunne vi godt tænke os endnu flere valgmuligheder, og i Sustainable Living glæder vi os bare over, at antallet af dem, der begynder at samarbejde med Too Good To Go blot stiger.

“En ulempe er, at man ikke kan være sikker på hvad dagens goodiebag fra bageren eller restauranten indeholder, og det er ikke det samme hver gang, men til gengæld koster det typisk 30-50 kroner og det plejer at være lækkert. Man får vildt meget for pengene og er med til at mindske madspild,” fortæller Niklas.

Du gør en forskel
Så der er mange gode grunde til, at denne app lige har vundet Nordisk Råds Miljøpris, for når du sørger for at redde bagerens brød fra skraldedøden eller restaurantens rester fra forbrændingsanlægget, så gør du rent faktisk en forskel.

Næsten en tredjedel af verdens samlede fødevareproduktion bliver spildt, i følge FN’s fødevareorganisation (FAO), og det har kæmpemæssige konsekvenser for miljøet. Selv om mange fortrinsvis forbinder CO2-udledningen med fossile brændstoffer og ko-prutter, er madspild faktisk en klimaskurk, der svarer til verdens biler, tog og fly tilsammen.

“Jeg har allerede brugt appen rigtig mange gange og kan klart anbefale den – det er nemt og bekvemt, og den kan downloades helt gratis. Det er selvfølgelig ikke hver gang med kommer hjem med 5 brød, men man er altid sikker på at få et franskbrød, et rugbrød og nogle boller. Og Meyers er vist meget gode til også at smide en kanelsnegl i,” siger Niklas.

Hent den på toogoodtogo.dk

Og hvis du vil have inspiration til endnu flere gode apps til at hjælpe dig med at mindske dit madspild, så læs vores artikel om 3 grønne apps til dig, der vil smide mindre mad ud.[/vc_column_text]

 
[/vc_column][/vc_row]

Niklas Tarp-Petzke - Sustainable Living - Bæredygtig livsstilNiklas Tarp-Petzke er uddannet fra IT universitet og har interesseret sig for grøn teknologi og bæredygtighed i mange år. Han er altid frisk på at prøve en ny grøn gadget af og for Sustainable Living er det ofte ham, der tester alverdens apps, der kan gøre livsstilen lidt mere bæredygtig. I det hele taget vil han gerne her slå et slag for, at en bæredygtig livsstil ikke kun behøver at interessere kvinder.

Som småbørnsfar har han kastet sig ud i stofbleer og meget andet bæredygtigt babygear, så han giver gerne et bæredygtigt babyråd (eller uråd!) med på vejen.

Og så har han gjort det til sin mission for Sustainable Living at teste alverdens bæredygtige og økologiske alternativer til den sprut han normalt drikker med vennerne – og lovet at give sine erfaringer, do’s and don’ts, videre her på siden.

 

Scroll to Top