Goboat

3 miljøvenlige to-do´s i København i den lyse tid

 

København er dejlig – ikke mindst efter en lang mørk vinter. Så spring ud i de skønne, bæredygtige oplevelser, der venter lige om hjørnet.


GOBOAT – BÅDE MED SOLCELLER

Glid lydløst frem i den solcelledrevne jolle gennem Københavns kanaler, mens du deler en romantisk middag med din kæreste. Eller tag børnene med, og lad dem fange skrald med et fiskenet – det udløser en præmie hos bådudlejningen. København har aldrig taget sig bedre ud!

Der er plads til en større børnefamilie, en polterabend eller et Big Band. Men du kan også vælge bådturen til den intime date med din udkårne. Medbring madpakke eller køb tapas og bobler på stedet.
Goboat er lækkerness med ren samvittighed, og København skal da ses fra vandet!

Læs mere på goboat.dk

Goboat


MILJØKAJAKKEN
Få 2 timer helt gratis i en kajak i Københavns kanaler – mod at du samler skrald.

Kayak Republic på Børskaj under Knippels Bro har lavet en miljøkajak. Det har de gjort, fordi de oplever mere og mere skrald i Københavns ellers så rene havn.

De har sat sig for løbende at kontrollere det indsamlede affald for at blive klogere på affaldstyper og mængder – og de erfaringer vil de løbende dele med os andre.

Læs mere om miljøkajakken, og hvordan man booker her.

bæredygtig-ferie


EN DUKKERT I DET RENE HAVNEVAND
Ville du hoppe på hovedet i Seinen eller Themsen? Nej, vel. Men i Københavns Havn er der flere havnebade og badezoner, hvor man kan nyde en kølig dukkert. Det er helt unikt, at en storby som København har så rent vand i havnen, at man kan bade i det risiko for at blive syg – og det er endda gjort helt uden brug af kemikalier. Det kan vi takke 12 store underjordiske bassiner under København for, der opsamler regn-og kloakvand.

Vandkvaliteten tjekkes hver dag, og det er kun efter meget kraftig regn eller skybrud, man ikke kan bade i havnen. Havnen er så ren, at der endda er nogen, der har lavet en muslingefarm.

Du kan læse mere om havnebade og badezoner her.


Psst…Afslut dagen med en middag på fx. Bæst, hvor du får en af verdens bedste økologiske pizzaer – du kan læse vores anmeldelse af Bæst her.

Scroll to Top